Et langtidsholdbart forhold

Hvis du behandler dit beeskin rigtigt, kan det genbruges i op til et år.

Rengøring

Brug kun koldt vand til at rense dit beeskin, og brug fingrene til at fjerne alt overskydende snavs, præcis som når du skyller en tallerken. Undgå at bruge grove svampe eller børster, men brug derimod gerne den bløde side af en svamp. Alkohol opløser bivoks og træharpiks, så derfor er det vigtigt at bruge miljørigtig opvaskesæbe, hvor alkohol ikke er blandt de første fire ingredienser på varedeklarationen. Når du har rengjort dit beeskin, kan du duppe det med et viskestykke eller lade det lufttørre. Vrid aldrig dit beeskin, og læg det aldrig på en tændt radiator. beeskin er desuden hverken egnet til opvaskemaskine eller mikroovn. 

Når dit beeskin ikke er i brug, kan du opbevare det i en skuffe eller evt. i et glas. Hvis der dannes mug på dit beeskin, kan du desinficere arket med lidt eddike.

Varme og "ansigtsløftning"

beeskin kan ikke tåle varme, så lad aldrig dine ark ligge direkte i solen eller i en overophedet bil. Undgå også varme fra mikrobølgeovn, radiator eller bageovn, da for meget varme kan ødelægge dine beeskins. Dit beeskin vil med tiden få pletter og mærker af brug – det kan ikke undgås, og vi kalder det patina. Men du kan nemt give dit beeskin en ”ansigtsløftning”, hvis du vil. Du lægger blot det beeskinark, du ønsker at forskønne, på et stykke bagepapir, og sætter det ind i bageovnen på 90 ° i cirka 3 minutter. Når bivoksen er smeltet og igen dækker jævnt, lader du dit ark køle af. Forsigtigt løsner du arket i det ene hjørne og ”vifter” det helt koldt. Så snart dit ark er helt afkølet, kan du bruge det igen.

Det klistrer

beeskins overflade har en naturlig klæbeevne, og det skyldes den blanding af bivoks, jojobaolie og træharpiks, som bomulden er blevet beklædt med. Dit beeskin klæber præcis lige så godt som traditionel husholdningsfilm, men uden at drille. Med hjælp fra den naturlige varme i dine håndflader kan du blødgøre, og dernæst forme dit beeskin, så det hæfter endnu bedre på det, du gerne vil pakke ind eller overdække. Hvis du oplever at klæbeevnen aftager, skal du blot holde dit beeskin under den varme hane et par sekunder, eller give det et ”ansigtsløft” efter anvisningerne ovenfor. Virker dit beeskin derimod for klæbrigt, så bare tag det helt roligt. Det overskydende klæbestof vil blive slidt af ved brug og vask.

Knive og sakse

Vi har nøje udviklet og testet fire beeskinstørrelser, nemlig størrelserne S, M, L og XL. Undlad at klippe i dine beeskin-ark, det ville være en skam. Hvis et ark er for stort – eller for lille - til et bestemt formål, kan du altid sætte arkene sammen ved at lade dem overlappe hinanden – de klæber jo! På den måde kan du altid få præcis den størrelse beeskin, du har brug for, uden at klippe i stoffet. Som følge af beeskins bivoks -og harpiksoverflade burde arkene ikke trevle. Skulle det alligevel ske, er det helt i orden at klippe trevlerne af med en skarp saks.

 

Patina og slid

Dit beeskin vil med tiden få pletter og mærker af brug – det kan ikke undgås, og vi kalder det patina. Undgå så vidt muligt kontakt med meget fed og olieholdig mad, da dette risikerer at ødelægge overfladen på dit beeskin. Bestemte madvarer, som tomater og avocado, kan give pletter. Det gør ikke noget, men nu ved du det. Vi elsker forresten farver og striber, også på stof. Men fordi beeskin er i direkte kontakt med fødevarer, har vi valgt et simpelt, ufarvet stofdesign, så du ikke risikerer at putte eventuelle skadelige farvepigmenter i munden. Det lyse stof gør det desuden nemmere at se, om dit beeskin trænger til en grundig rengøring, til en ”ansigtsløftning” eller ligefrem til at blive skiftet ud.

Vores emballage

Både vores emballage og vores brugervejledninger, samt de farver, der er brugt til print, er certificeret og godkendt til fødevarekontakt. Al pap og karton stammer fra certificeret, bæredygtigt skovbrug.

Køl og frys

Dine beeskins er velegnede til brug både i køleskabet og i fryseren. Vi anbefaler dog, at du ikke opbevarer mad pakket ind i beeskin i længere end 4 uger i dybfryseren, da du risikerer udtørring.

 

Duft

Dit beeskin har en træagtigt og naturlig duft, som stammer fra den blanding af bivoks og harpiks, som arkene er beklædt med. Duften kan variere, da den afhænger af hvilke blomster bierne vælger, når de samler nektar. Vi synes, duften er dejlig. En af vores venner udbrød sågar for nylig: ”Jeg elsker duften af beeskin. Man får lyst til at tage en bid.” Duften aftager ved brug.

Alternativ brug af beeskin

beeskin covering bottle

Er du hobbykonditor? Det er nemt at lave din egen sprøjtepose til dekoration af kager og boller ud af et beeskinark, og helt undgå at bruge engangssprøjteposer af plastic. Start i det ene hjørne og rul arket til et kræmmerhus. Fyld det herefter med glasur eller kagecreme, og gå i gang med at dekorere.

Brug beeskin når du er på farten med bil eller tog. Læg dit beeskin i skødet, så undgår at spilde på dit tøj, mens du spiser.

Spar 100 meter plasticbaseret hudholdningsfolie om året.

Tilmeld dig for vores nyhedsbreve
og vi giver dig

1 beeskin størrelse m

Vi sender dig en kode til en gratis beeskin-størrelse m.